Jeg tager i svømmehallen en gang om ugen og tager også et afslappende karbad en gang om ugen og tager også et afslappende karbad hver uge uden nogen problemer, hverken med sonden eller det sted, hvor den er ført ind. I starten var jeg nervøs for at svømme med sonden, men lægerne siger, at det det slet ikke er noget problem.

Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte om sondemad. Men når jeg nu ser på min mand, som er ved at kæmpe sig tilbage til livet, synes jeg, det er alle tiders, at han kan få mad på den måde.

For at være helt ærlig er det godt at tale med andre patienter og pårørende. Hver person taler om sine erfaringer. Det giver dig støtte, at du ikke er alene. Hvad der sker for dig som pårørende, sker for mange andre også.

Min mand og jeg spiser sammen hver dag i køkkenet, ligesom vi gjorde, før jeg blev opereret. Han får almindelig mad, og jeg får min mad i en sprøjte. Det er helt normalt for os. Hvis vi har gæster, går jeg ud i køkkenet og sprøjter min mad ind, men bagefter sidder jeg med ved bordet. Det generer mig overhovedet ikke at lave mad til andre, selv om jeg ikke kan spise den. Jeg køber endda selv ind. Ja, folk kigger lidt i starten, men de vænner sig hurtigt til det – ligesom vi selv gjorde.

Med sonde ernæring kan vi koncentrere os om at skabe en god hverdag for Sofie.

Nu stresser det mig ikke længere at spise sondemad. Nu føler jeg mere sikker og sundere.