For at være helt ærlig er det godt at tale med andre patienter og pårørende. Hver person taler om sine erfaringer. Det giver dig støtte, at du ikke er alene. Hvad der sker for dig som pårørende, sker for mange andre også.

Min mand og jeg spiser sammen hver dag i køkkenet, ligesom vi gjorde, før jeg blev opereret. Han får almindelig mad, og jeg får min mad i en sprøjte. Det er helt normalt for os. Hvis vi har gæster, går jeg ud i køkkenet og sprøjter min mad ind, men bagefter sidder jeg med ved bordet. Det generer mig overhovedet ikke at lave mad til andre, selv om jeg ikke kan spise den. Jeg køber endda selv ind. Ja, folk kigger lidt i starten, men de vænner sig hurtigt til det – ligesom vi selv gjorde.

Med sonde ernæring kan vi koncentrere os om at skabe en god hverdag for Sofie.

Nu stresser det mig ikke længere at spise sondemad. Nu føler jeg mere sikker og sundere.

En PEG-sonde er meget diskret og nem at bruge. Den er der bare, når du skal bruge den, og med tiden mærker du slet, at den er der.

Det tog tid at vende mig til en hverdag uden at kunne spise med munden. Men den tid er over, og nu lader jeg mig ikke påvirke.

Jeg har været i Italien, Holland, Tyskland og Portugal som sondebruger. Jeg skriver til luftfartsel-skabet, inden jeg skal ud og flyve, og jeg tager al min sondemad og udstyret med på rejsen. Det har fungeret rigtigt fint og det har overbevist mig om, at jeg faktisk ikke adskiller mig så meget fra andre rejsende.