Nutricias støtte til patienter

Nutricias støtte til patienter

    Forstå patienters og pårørendes bekymringer

    Det er vigtigt, at sundhedspersonalet forstår patienternes og plejepersonernes følelser og bekymringer, og hvad de kan have brug for i forbindelse med sondeernæring. Ved at stille de rigtige spørgsmål og tilbyde information og støtte kan du hjælpe dem med at håndtere deres angst og bekymringer, så de lettere kan acceptere, at sondeernæringen er en nødvendig del af deres liv og lære at håndtere sonden trygt og sikkert i hjemmet.

    For patienter og pårørende virker beslutningen om opstart af sondeernæring ofte skræmmende, og i mange tilfælde er det ikke den eneste behandling, de skal forholde sig til eller lære. Rent praktisk kan sondeernæring til at starte med virke både kompliceret og teknisk, men det kan også være en følelsesmæssig belastning.

    Udbredte bekymringer hos patienter og familie:

    Du kan hente mere information om patienter og pårørende i vores Ofte stillede patientspørgsmål.

    Angsten for det ukendte
    Manglende viden om, hvad sondeernæring faktisk er, er en afgørende årsag til, atdet kan være svært at acceptere situationen. Der stilles spørgsmålstegn ved, om sondeernæring er det bedste valg, hvorfor man vælger en bestemt type sonde, og hvor længe der vil være behov for sondeernæring. Der kan også være en bekymring for, hvordan sondeernæringen skal håndteres derhjemme, og hvad der skal gøres, hvis noget går galt.

    Afhængighed af sondeernæring
    En anden stor bekymring hos både patienter og pårørende er, hvordan sondeernæringen vil påvirke deres hverdag, hvor mange af bekymringerne går på, hvad de ikke længere vil kunne. De er ofte bekymrede for at blive for afhængige af sondeernæring, da det kan være ganske tidskrævende, begrænse mobiliteten og ændre det sociale liv.

    Længsel efter normal mad
    For patienterne er sondeernæring en stor ændring i forhold til en normal og vigtig del af deres tilværelse – 'det at spise', med alle de dejlige oplevelser, som er forbundet med at tilberede og indtage måltider. Til at begynde med er det svært for patienterne at erkende, at de muligvis aldrig bliver i stand til at spise igen. Senere vil de sandsynligvis længes efter rigtig mad og smagen af den. Det, at man ikke kan spise, kan også begrænse den måde, de vælger at omgås venner og familie.

    Skyld og tilknytningsproblemer
    Nogle forældre føler skyld ved tanken om, at deres barn har brug for sondeernæring, som om de har gjort noget 'forkert', der har resulteret i, at deres barn ikke kan tåle almindelig mad. Madning er også en vigtig del af tilknytningsprocessen mellem barn og forældre, og forældrene kan opleve en følelse af tab med den mere kliniske sondeernæringsmetode.

    Ønsket om at drage omsorg og pleje
    Pårørende kan også stille spørgsmålstegn ved deres egen evne til at give sondeernæring til deres nærmeste og ender nogle gange med at tvivle på, om de gør det rette.

    Udseendet med ernæringssonden
    Udseendet spiller også en vigtig rolle i forhold til tøven i forbindelse med sondeernæring, da patienter er bevidste om, hvordan sonden vil påvirke deres udseende, og frygter, at de vil blive socialt isolerede.

    Forstå patienters og pårørendes bekymringer

    Det er vigtigt, at sundhedspersonalet forstår patienternes og plejepersonernes følelser og bekymringer, og hvad de kan have brug for i forbindelse med sondeernæring. Ved at stille de rigtige spørgsmål og tilbyde information og støtte kan du hjælpe dem med at håndtere deres angst og bekymringer, så de lettere kan acceptere, at sondeernæringen er en nødvendig del af deres liv og lære at håndtere sonden trygt og sikkert i hjemmet.

    For patienter og pårørende virker beslutningen om opstart af sondeernæring ofte skræmmende, og i mange tilfælde er det ikke den eneste behandling, de skal forholde sig til eller lære. Rent praktisk kan sondeernæring til at starte med virke både kompliceret og teknisk, men det kan også være en følelsesmæssig belastning.

    Udbredte bekymringer hos patienter og familie:

    Du kan hente mere information om patienter og pårørende i vores Ofte stillede patientspørgsmål.

    Angsten for det ukendte
    Manglende viden om, hvad sondeernæring faktisk er, er en afgørende årsag til, atdet kan være svært at acceptere situationen. Der stilles spørgsmålstegn ved, om sondeernæring er det bedste valg, hvorfor man vælger en bestemt type sonde, og hvor længe der vil være behov for sondeernæring. Der kan også være en bekymring for, hvordan sondeernæringen skal håndteres derhjemme, og hvad der skal gøres, hvis noget går galt.

    Afhængighed af sondeernæring
    En anden stor bekymring hos både patienter og pårørende er, hvordan sondeernæringen vil påvirke deres hverdag, hvor mange af bekymringerne går på, hvad de ikke længere vil kunne. De er ofte bekymrede for at blive for afhængige af sondeernæring, da det kan være ganske tidskrævende, begrænse mobiliteten og ændre det sociale liv.

    Længsel efter normal mad
    For patienterne er sondeernæring en stor ændring i forhold til en normal og vigtig del af deres tilværelse – 'det at spise', med alle de dejlige oplevelser, som er forbundet med at tilberede og indtage måltider. Til at begynde med er det svært for patienterne at erkende, at de muligvis aldrig bliver i stand til at spise igen. Senere vil de sandsynligvis længes efter rigtig mad og smagen af den. Det, at man ikke kan spise, kan også begrænse den måde, de vælger at omgås venner og familie.

    Skyld og tilknytningsproblemer
    Nogle forældre føler skyld ved tanken om, at deres barn har brug for sondeernæring, som om de har gjort noget 'forkert', der har resulteret i, at deres barn ikke kan tåle almindelig mad. Madning er også en vigtig del af tilknytningsprocessen mellem barn og forældre, og forældrene kan opleve en følelse af tab med den mere kliniske sondeernæringsmetode.

    Ønsket om at drage omsorg og pleje
    Pårørende kan også stille spørgsmålstegn ved deres egen evne til at give sondeernæring til deres nærmeste og ender nogle gange med at tvivle på, om de gør det rette.

    Udseendet med ernæringssonden
    Udseendet spiller også en vigtig rolle i forhold til tøven i forbindelse med sondeernæring, da patienter er bevidste om, hvordan sonden vil påvirke deres udseende, og frygter, at de vil blive socialt isolerede.

    Støtte til patienter når de forlader sygehuset
    1

    Støtte til patienter når de forlader sygehuset

    Når din patient er klar til at blive udskrevet med sondeernæring, kan der opstå en ny følelse af angst og usikkerhed. En patient eller pårørende kan netop have accepteret tanken om sondeernæring, men skal nu forholde sig til tanken om at håndtere det ’selv', uden for hospitalets trygge og støttende rammer.

    Vær en god lytter

    Dine patienter skal ikke bare forholde sig til sondeernæringen på dette tidspunkt, men skal måske også forholde sig til andre medicinske spørgsmål. De kan føle sig overvældede og være usikre på, hvad de skal spørge om. Eller de kan holde sig tilbage, hvis de gerne vil fremstå trygge nok til at blive udskrevet. Det kan også være forvirrende, hvis de møder flere forskellige sundhedspersoner over en kortere periode.

    Så hvordan kan du hjælpe dem gennem dette? Giv dem mulighed for at stille spørgsmål, og lyt nøje til deres bekymringer. Der findes ikke én typisk sondeernæringspatient – de har alle unikke historier, og kun ved at være en god lytter kan du give dem den rigtige information og støtte.

    Introducer sundhedsfaglige kontaktpersoner
    Hjælp dine patienter med at lære  deres kontaktpersoner i det sundhedsfaglige team at kende, og hvem de skal kontakte i bestemte situationer. Det kan f.eks. være:

    Personer, der er vigtige for dine patienter:

    Tilbyd hjælp og information

    Når du forbereder dine patienter på at blive udskrevet, er det meget vigtigt, at de ikke føler sig isolerede eller mangler støtte. Forskellige patienter og pårørende har forskellige behov, men det er vigtigt, at de alle ved, hvilke typer ekstra støtte de kan få, hvis de har behov for det.

    Forældre, der plejer deres sondeernærede barn, oplever måske, at deres forhold bliver voldsomt belastet, mens andre har brug for psykologhjælp. Andre patienter kan have gavn af støttegrupper med ligesindede eller onlinebaserede patientfora. Hjælp dine patienter og deres pårørende med at få styr på, hvilke tilbud der er tilgængelige, der hvor de bor.